Kræmmermarked

I forbindelse med Husdyrauktionen ligger markedspladsen og dermed stadepladser. Den nye BAZAR er under samme tag som Husdyrauktionen.

Allerede fra kl. 5.00 begynder de første kræmmere at stille boderne op. De sælger alt her lige fra antikviteter til kuriositeter.

Frugt, grønt, fisk, porcelæn, bøger, værktøj, tøj, smykker, møbler og meget meget mere.

Det er en oplevelse at gå på markedet og se på de mange boder. Der er rig mulighed for at gøre en god handel. I sommerperioden kan du finde kaniner, høns, marsvin o.s.v. Der er nok at se på for store og for små.


På markedet er der rig mulighed for at få sulten eller tørsten stillet ved et besøg på Markedsrestaurationen, her hersker nemlig en speciel stemning, idet mange landmænd og kræmmere drøfter de vellykkede handler over en kaffepunch og et stykke mad.